|
Introduktionen
|
Ved frontenGå i dækning sammen med soldaterne i en dansk løbegrav under belejringen. Granatsalver fra svære preussiske belejringskanoner på Broagerland falder omkring dig. Med udgangspunkt i et datidigt fotografi har vi genskabt en livagtig scene fra danskernes kampstilling. I skjul i det granathærgede landskab afventer flere tusinde danske soldater preussernes storm, der snart vil finde sted. Foran danskernes stilling venter endnu flere preussiske soldater - lige så anspændte og bange som de danske - på den afgørende kommando. |
Fortællingen
Den levende fortælling
er i centrum af et besøg i Historiecenteret. I centerets
soldaterbarak får du eksempler på granater, våben
og anden udrustning lagt i hænderne. Vi ser på, hvad
de dansk og preussiske soldater havde med sig i krigen, og vi
fortæller via dagbøger og erindringer om den almindelige
hverdag i krigen.
|
Dybbøl i dag
Når
man graver i landskabet finder man stadig uhyggelige mængder
af granatdele fra krigens tid. Der blev anvendt 80-90.000 granater
under kampene om Dybbølstillingen...
Her ser du en ueksploderet
granat (en blindgænger) på ca. 6 kg. På Historiecenteret
skal man røre ved historien! |
I skansenDe store kanoner var ikke lige til at flytte rundt på, men de giver en fornemmelse af, hvordan soldaterne må have haft det, når fjenden skød på dem hele tiden, med kanoner der var endnu tungere. |
SortkrudtskytterEr du heldig, kan du møde frivillige fra foreningen "Slesvigske Sortkrudtskytter", som flere gange i løbet af året besøger Historiecenteret. Den 18. april hvert år har vi desuden besøg af en tilsvarende forening fra Tyskland, som selvfølgelig kommer som preussiske soldater anno 1864. Men i dag mødes vi i fred og fordragelighed på Dybbøl Banke! |
Filmen "Stormdagen"
Slaget den 18. april blev Danmarks blodigste i nyere tid. Det sidste store slag på dansk grund. Mange af de soldater som vi følger over i Dybbølstillingen om aftenen den 17. april 1864 kom aldrig tilbage. Et 17 minutters billed- og lyddrama bringer dig tæt på dagen, da en preussisk overmagt fra kl. 4 om morgenen sætter alt ind på at knuse det danske forsvar og indtage Dybbøl efter 10 ugers belejring. |
Noget for alleFor de mindste børn har vi indrettet en stor sandkasse med model-legetøj inspireret af Dybbøls historie og omgivelserne. Nogle gange kan man også prøve en metaldetektor, og se om man kan finde ting begravet i sandet. |
Dybbøl er også et storslået landskab
Historiecenter Dybbøl Banke ligger i et af Danmarks smukkeste istidslandskaber, i udkanten af Sønderborg og med en imponerende udsigt over Vemmingbund samt Flensborg Fjord og på en klar dag kan man se Tyskland i horisonten. Tag på en vandretur langs de tidligere Skansestillinger og se de markerede ildlinier, resterne af de sprængte krudtmagasiner, mindesten, fællesgrave og hør lærken synge mens du nyder din medbragte madkurv. |
|
|
![]() |
|